Har du lyst til at stå i spidsen for et kompetent team og være med til at forme fremtidens klimaløsninger indenfor afløbsteknik og miljøpåvirkning?

I Novafos er vi hverdagsmestre i at håndtere vand – rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til havet. Vi er omkring 350 dedikerede kolleger, der sikrer, at vi løfter vores del, så samfund og miljø kan trives i harmoni.

Vi søger nu en sektionsleder, der bliver ansvarlig for det strategiske samarbejde med Rudersdal, Hørsholm og Furesø kommune, så Novafos kan fortsætte det vigtige arbejde med at skabe grønne løsninger for fremtidens generationer.

Din rolle i Danmarks næststørste forsyning
Du bliver en del af ledergruppen og bidrager til at samle og formidle Novafos’ investeringer på afløbsområdet for vores ejerkommuner – i tæt samarbejde med planlæggere og projektledere. 12 dedikerede medarbejdere får direkte reference til dig og du har derfor en vigtig rolle i at præge Novafos’ kultur i tæt samarbejde med teamet. I ledergruppen vil du også være med til at igangsætte nye initiativer, der udvikler både organisationen og medarbejderne. 

Du vil arbejde med områdeplaner i henhold til afløbs- og klimatilpasningsstrategier, samt med vores investeringsaftaler, hvor fokus vil være at finde de bedste løsninger, der både er økonomisk og teknisk bæredygtige. 

Med ansvar for budget og prioritering af ressourcer skal du lede og styre den overordnede planlægning, koordinering og opfølgning for teamets opgaver og derudover koordinere projekter på tværs af organisationen. 

Dig som leder
Dit team besidder solid faglig ekspertise inden for afløbsteknik, klimatilpasning og miljøpåvirkning. De værdsætter et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone og et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Vi forventer derfor, at du er tilgængelig, har faglig forståelse, kan facilitere et effektivt samarbejde og giver teamet frihed til at træffe beslutninger inden for deres ekspertiseområde. Derudover lægger vi vægt på, at du som leder: 

  • Er troværdig og involverende
  • Arbejder målrettet og omfavner nye samarbejdsformer
  • Er dygtig til at kommunikere og give feedback, samt er tydelig omkring dine forventninger
  • Kan balancere mellem det faglige fokus og medarbejdernes trivsel og udvikling

Din baggrund
Vi har brug for dig, der kan gå forrest og lede vores dygtige medarbejdere igennem forskelligartede projekter og processer på samme tid. Du har en faglig baggrund indenfor området, og vi forestiller os, at din kompetencerygsæk ser sådan ud:

  • Uddannet ingeniør inden for vandforsyning, miljøteknologi, civilingeniør eller lignende
  • Mindst tre til fem års erfaring med personaleledelse
  • Erfaring med planlægning, ressourceallokering og projektstyring
  • Erfaring med budgettering og økonomistyring
  • Vant til at arbejde med større tværfaglige projekter i samarbejde med andre fagområder
  • Kendskab til relevante lovgivninger og standarder inden for spildevandsforsyning og miljø
  • Vant til at samarbejde med rådgivere om udbud og udførelse af planprojekter

Plads til et liv ved siden af dit arbejde
I Novafos tror vi på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder vi:

  • Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen
  • Sunde ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som sikrer dig en fair løn og attraktiv pension
  • Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse
  • Gode kontorfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød
  • Kantineordning, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, DHL-stafet mv.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Monika Hürtig på telefon 29 35 98 10 eller mail mhu@capax.dk. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV via dette link hurtigst muligt og senest 1. august 2024.

Om Novafos
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner. I Novafos er vi ca. 400 medarbejdere. Læs mere på www.novafos.dk.

I Novafos sætter vi nye standarder. Vi vil være på forkant med ny viden, teknologi og metoder, der både kan sikre den daglige drift og ruste os til fremtidens udfordringer med højere effektiviseringskrav og store klimaudfordringer. Novafos arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.