Elevpladsen indeholder:
Det er i IT-Helpdesk teamet, du vil have din tilknytning, og her får du 10 kompetente, motiverede og glade kollegaer, heraf i øvrigt to IT-supporter elever udover dig.

Når du starter ved os, vil du blandt mange andre ting kunne tjekke nedenstående af:

  • En spændende og udfordrende elevplads i en dynamisk og førende organisation med digitalisering i fokus.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer god sparring og en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du vil også have gode sparringsmuligheder med kollegaer i de øvrige IT-teams.
  • Gode faglige og personlige udviklings- og karrieremuligheder.

Der vil blive lagt en uddannelsesplan for dig i opstarten og gennem hele forløbet har du en elevvært, som følger dig gennem hele uddannelsen og giver feedback i dagligdagen. Ydermere bliver du en del af DI’s store og faglige elevnetværk og du får også mulighed for at blive medlem af DI’s personale- og sportsforeninger.

Hos DI lægger vi vægt på både faglig og personlig udvikling, og vi ser frem til at byde dig velkommen til en organisation, hvor innovation og samarbejde er nøgleord. Du vil få mulighed for at lære af og bidrage til nogle af de bedste i branchen.

Vi har lavet et lille udkast til, hvad vi vil hjælpe dig med at blive klædt på til at kunne efter 2 år hos os:

  • Bidrage til en bedre opgaveløsning og dokumentation.
  • Træde i karakter, tage initiativ og ansvar for egne opgaver og arbejdsdag.
  • Supportere brugerne og konfigurere udstyr selvstændigt.
  • Få dine IT kompetencer styrket med masser af praktisk erfaring

Du er en succes hos os, når du viser selvstændighed, ansvarlighed og yder kvalitetsservice, både som elev og kollega. Vi forventer, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret, smilende og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.

Ansøgning og kontakt
Du kan læse mere om DI på di.dk. Du er velkommen til at kontakte IT-driftsleder, Lennie Hansen på tlf. 5218 5975.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via ansøgningslinket og senest d. 1. november 2024.

Samtaler tages løbende og processen lukkes ned når rette kandidat er fundet.

Bemærk venligst at kun ansøgninger udformet på dansk vil blive taget i betragtning.