Studenterstilling: ISO-koordinator for et it-hus
Bliv ISO-koordinator hos Magenta og vær med til at drive virksomhedens informations- og datasikkerhed.
Bliv ISO-koordinator hos Magenta og vær med til at drive virksomhedens informations- og datasikkerhed.
Er du studerende og interesseret i en stilling med meget ansvar i en privat virksomhed, hvor du får indblik i og erfaring med regulering og lovgivning på datasikkerhedsområdet, så skal du helt sikkert søge stillingen som ISO-koordinator hos Magenta.
ISO er et emne, der i stigende grad efterspørges, og i jobbet er der rig mulighed for faglig udvikling. Du kan prøve kræfter med mange forskelligartede arbejdsopgaver, herunder projektledelse, analytiske opgaver og praktisk implementering af processer.
Velkommen til Magenta
Vi er Nordens største open source-virksomhed, og fra vores kontorer i København, Aarhus og Nuuk leverer vi it-løsninger til både det private og det offentlige i Danmark og Norden.
Du kommer til at arbejde fra et kontor i kontorfællesskabet Titanhus på Nørrebro, hvor vi sidder 18 ansatte. Du vil referere til Alex Thirifays (Programchef), der sammen med dig vil drive vores informations- og datasikkerhedsarbejde.
Generelt om rollen
- En rolle med meget ansvar, mulighed for udvikling inden for koordinering og læring om informations- og datasikkerhed – et emne, der kun bliver mere relevant
- Du får indblik i og erfaring med, hvordan regulativer og lovgivning på data- og informationssikkerhedsområdet anvendes og udføres i praksis
- Vi anvender en hands-on tilgang med risikovurderinger, internt audit og policy-udformning for virksomheden
- En stilling, hvor du får trænet attention-to-detail og din kritiske sans for at sikre den rette fremdrift af virksomhedens informations- og datasikkerhed
- Du bliver en del af en virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling og hvor man kan prøve kræfter med meget forskelligartede opgaver
Praktisk om stillingen
Opstart:
- Ansættelsen starter i begyndelsen af december. Der vil være en overleveringsperiode på ca. 2 måneder fra den tidligere ISO-koordinator, så du overtager endeligt rollen og ansvaret i slutningen af januar.
- I løbet af overleveringsperioden vil du prøve kræfter med en del af de årlige opgaver såsom risikovurderingsforløb og det interne audit.
- Målet med opstartsforløbet er at gøre dig klar til ISO-certificeringen, der finder sted i starten af marts 2025.
Arbejdsbelastning:
- Det er en studenterstilling med cirka 12-15 timer om ugen.
- Du kan ret fleksibelt placere din arbejdstid, så den passer med undervisning, eksamener og andre spidsbelastningsperioder på studiet.
- På samme måde kan der være perioder af året, hvor der er mere run på end andre, så der kan forekomme flere timer end gennemsnittet.
Arbejdsforhold:
- Vi arbejder fra vores kontorfællesskab Titanhuset på Nørrebro, et nyt sted der huser flere virksomheder og skaber en fed dynamisk kultur.
- Du får udleveret en arbejdscomputer ved opstart.
- Der er lækker frokost når man er på arbejde fra Titanhusets kantine og morgenmad hver fredag.
Hvem er du som kandidat?
- Du skal være initiativrig, ansvarsfuld, selvkørende og detaljeorienteret; rollen som ISO-koordinator kræver betydelig selvstændighed og fremdrift, da det er dig, der kommer til at uddelegere, planlægge og strukturere.
- Selve udførelsen sker næsten altid i samarbejde med andre. Det er altså ikke dig der kommer til at skulle implementere (kode) eventuelle sikkerhedsforanstaltninger – det gør vores dygtige udviklere.
- Du har gode analytiske evner og evnen til at tænke kritisk, både ift. egne og andres arbejdsgange, processer og vores opfyldelse af krav til sikkerhed.
- Det forventes ikke at du ved alt om området – kun at du er frisk på selv at tage initiativ til at lære. Viden om GDPR, NIS2 og anden regulering på området er dermed en fordel, men ikke et krav.
Nysgerrig?
-
Så send os din ansøgning ved at udfylde formularen nedenfor hurtigst muligt.
Ved spørgsmål til stillingen eller anden tvivl kan du kontakte den nuværende ISO-koordinator Caroline Dörner Carlsen på mailen cdc@magenta.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.