The job Studentermedhjælp med data-/BI-kompetencer søges til It-vest has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

It-vest – samarbejdende universiteter søger en studentermedhjælp, der kan indgå i vores arbejde med at indsamle, analysere og visualisere kvantitative data – typisk vedr. uddannelse, beskæftigelse og økonomi. Stillingen ønskes besat fra 1. september 2024.

It-vest udarbejder en række statistikker og datapræsentationer, der anvendes til analyse og rapportering. Vi bearbejder primært data i Excel og Power BI, og vi ønsker løbende at udvikle og øge kvaliteten i såvel dataindsamling som -behandling og -præsentation. Her håber vi at kunne drage nytte af dine kompetencer.

Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse, der giver dig kompetencer inden for business intelligence / data science / data analyse. Du kommer til at arbejde tæt sammen med It-vests medarbejdere med ansvar for statistikker og datapræsentationer. Vi forventer, at du kan indgå i vores team, men at du i øvrigt arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver.

Den gennemsnitlige arbejdstid er 10 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt. Vi har en kontorplads til dig i Åbogade 15, Aarhus N., men der vil også være mulighed for hjemmearbejde en del af tiden. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Bettina Lundgaard, mail blh@it-vest.dk eller tlf. 7027 6852.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling med udløb senest, når du afslutter din uddannelse.

Ansøgningsfrist 6. august 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Om It-vest
It-vest er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. It-vest-samarbejdet har særligt fokus på flerfaglige overbygningsuddannelser, herunder cand.it.-uddannelserne.
It-vest har pt. 6 fastansatte og kontor i INCUBA, Åbogade 15, 8200 Aarhus N. 

Du kan læse mere om It-vest her: www.it-vest.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.