Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en demokratisk medlemsforening for 3.300 mennesker med muskelsvind og deres pårørende.
Foreningen er primært finansieret gennem de store kulturelle events som Grøn og Cirkus Summarum. Disse aktiviteter gennemføres takket være flere tusinde frivillige og de fastansatte medarbejdere i indsamlingsorganisationen. Foreningen driver derudover ferie-, sports- og konferencecenteret Musholm og RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM), der er et foreningsejet privathospital.
De fire organisationsenheder medlemsforeningen, indsamlingsafdelingen, Musholm og rehabiliteringscenteret beskæftiger 90 medarbejdere og en lang række projekt- og timelønnede.