Om ETA-Danmark A/S

ETA-Danmark A/S udsteder MK-godkendelser for materialer og konstruktioner samt VA-godkendelser for vand- og afløbsmateriel. Desuden udsteder vi godkendelser for innovative byggeprodukter. Vi har mere end 40 års erfaring med godkendelse af byggevarer i Danmark.

ETA-Danmark tilbyder vores kunder en anerkendt og kompetent vurdering af produkternes egenskaber i forhold til anvendelsen og til kravene i BR15 - og altid ud fra kundens behov. Vi er kendt for at sikre en smidig, fleksibel og gennemsigtig proces uden at gå på kompromis med en høj faglighed.

ETA-Danmark A/S er det danske tekniske vurderingsorgan for Europæiske Tekniske Vurderinger. Vi er akkrediteret af DANAK og notificeret af Trafik- og Byggestyrelsen.

Desuden udsteder vi tekniske bedømmelser af innovative byggeprodukters egnethed til anvendelsen og bedømmer, om de opfylder de krav, der stilles til produkterne, når de skal bruges i byggeri i Danmark.

ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard, og tilsammen er vi 160 engagerede medarbejdere med mange forskellige kompetencer. Vores vision er at skabe vækst i erhvervslivet og kvalitet i samfundet. Dansk Standard er en erhvervsdrivende fond. Vi bor centralt i Portland Towers i det nye Nordhavnkvarter.

Hjemmeside: www.etadanmark.dk 

LinkedIn: www.linkedin.com/company/eta-danmark-a-s