Om A2SEA A/S

A2SEA A/S er en markedsledende specialist inden for opstilling af offshore vindmøller, som indtil nu har stået for opstilling af mere end 60% af verdens samlede offshore vindmøllekapacitet. A2SEA har netop fået et nyt stort installationsfartøj leveret, og et tilsvarende fartøj er under konstruktion til levering i 2014. Dette er med til at fastholde positionen som den foretrukne leverandør af sikker og effektiv transport, installation og service af offshore vindmølleparker verden over. A2SEA er ejet af DONG Energy, som er hovedaktionær, samt Siemens Wind Power. A2SEA har hovedkontor i Fredericia og datterselskaber i Tyskland og England. Virksomhedens professionelle og erfarne organisation tæller i alt omkring 350 medarbejdere.