Er du godt i gang med din uddannelse som maskinmester eller ingeniør? Og synes du drift af vind- og solportefølje i HOFOR lyder spændende? Så har vi måske dit kommende studiejob.

I sektionen Drift og Asset Management i Sol & Vind arbejder vi løbene på at sikre et tilfredsstillende økonomisk afkast og en teknisk god performance på HOFORs investeringer i solcelle- og vindmølleprojekter. Vi bidrager løbende til optimering af vores portefølje, så HOFOR bliver endnu mere konkurrence og bæredygtige. Vi kigger eksempelvis på levetidsforlængelse af vores ældre vindparker, synergimuligheder (PtX) og genanvendelsesstrategier for solcelle- og vindmøllekomponenter. Vores portefølje består i høj grad af nye vindmølleprojekter, men vi er også i gang med at udbygge vores portefølje af solcelleprojekter.  

Understøtte opbygning af tekniske løsninger og driftsbudgetter
Som studentermedhjælper i Drift og Asset Management vil du i samarbejde med kollegaer og andre dele af værdikæden for vind- og solforretningen yde support i forbindelse med opbygning af tekniske løsninger og tilhørende driftsbudgetter. Dette vil være grundlæggende for at sikre en optimal driftsstrategi for de nye projekter.

Mere konkret skal du understøtte opgaver som bl.a:

  • Fremtidig O&M strategi for HOFORs land- og havvind, solparker og kommende højspændingsstationer
  • Supportering i forbindelse med SCADA / overvågningssystemer af stationsanlæg og vind-og solparker
  • Opbygning og vedligeholdelse af HOFORs Kvalitets Ledelses System (KLS-D)
  • Optimering af tekniske løsninger der kan bidrage til det økonomiske afkast på HOFORs aktiver
  • Opbygning af tekniske modeller, der kan minimere fejlrisiko og opretholde høj rådighed på HOFORs vind- og solparker
  • Dokumentering af sitebesøg/eftersyn af assets

Der er tale om et studiejob på 10-15 timer om ugen, hvor der selvfølgelig er fleksibilitet i forhold til dit studie og eksamener. Du får stillingsbetegnelse projektsupporter, og timelønnen (inkl. pension) er mellem 150kr-176kr i timen afhængig af kvalifikationer.

Teknisk og økonomisk velfunderet
Vi forventer, at du er ingeniør- eller maskinmesterstudende, og at du minimum har to år tilbage på dit studie. Om du har relevant erhvervserfaring er ikke afgørende, men det er derimod vigtigt, at du nysgerrig og motiveret for at udvikle dine faglige færdigheder gennem arbejdet med konkrete opgaver indenfor asset management. Samtidig er det vigtigt, at du går til opgaverne med en positiv indstilling og at du motiveres af at dele viden og skabe resultater gennem godt samarbejde.  

Derudover er det en fordel, hvis du gennem dit studie eller tidligere jobs:

  • Har stiftet bekendtskab med teknisk økonomi
  • Har en god teknisk forståelse
  • Har erfaring med excel

Skriv gerne i din ansøgning, at du har set jobbet på jobfinder.dk