Ambitiøs anlægschef, der sætter medarbejderen i centrum
BIOFOS søger en ny anlægschef, som prioriterer personaleledelse og sammenhold i afdelingen højt.
BIOFOS søger en ny anlægschef, som prioriterer personaleledelse og sammenhold i afdelingen højt. Vores projektledere driver store anlægsprojekter, hvor du igennem din ledelse og sparring skal sikre at de kommer godt i mål. Kan du se dig selv i den rolle, så læs mere her.
Fuld gang i vores anlægsafdeling
Vi er i gang med at færdiggøre en stor udbygning af vores renseanlæg, som har et særligt fokus i de kommende år. Samtidig står vi overfor at skulle i gang med at udbygge vores tre renseanlæg, så vi er klar til ’det fjerde rensetrin’, hvor vi skal fjerne miljøfremmende stoffer i spildevandet, som ikke fjernes i vores eksisterende renseprocesser. Alt dette foregår samtidig med at vores anlæg kører og at vi skal opretholde en høj rensekvalitet. Herudover løser anlægsafdelingen også mange andre opgaver.
Vi forestiller os, at du fordeler dit fokus på tre områder: Ledelse, anlægsopgaverne og procesudvikling af anlægsområdet i BIOFOS.
Det omfatter bl.a.:
- Ledelse af afdelingen
- Tværgående samarbejde med den øvrige organisation
- Udarbejde en femårsplan for anlægsafdelingen
- Sætte fokus på vores anlægsdokumentation
- Udvikling af vores projektmodel i tæt samarbejde med udbud og økonomi
- Fokus på udenlandske samarbejder
- Bestyrelsesrapportering
- Sætte arbejdsmiljø på dagsordenen i alle anlægsprojekter
Afdelingen består af otte projektledere, tre dokumentationsmedarbejdere, en arbejdsmiljøkoordinator og en porteføljeleder hvis ansvar bl.a. er at koordinere projekttidsplanerne og have det dybdegående projektoverblik.
Hvem er du?
Som chef er du god til at spotte den enkelte medarbejders talent, og gennem din ledelse få talentet frem i alle dine medarbejdere.
Selvom vi prioriterer ledelse højt, lægger vi også vægt på, at vores nye anlægschef ved, hvad medarbejderne har fokus på i deres hverdag. Det er derfor en fordel hvis du selv, tidligere i din karriere, har været fx projektleder på større anlægsprojekter.
Du vægter samarbejde og fællesskab højt, og gennem dette sikrer du at anlægsafdelingen har et godt og tæt samarbejde med bl.a. produktion, økonomi og indkøb og udbud. Du kommer med en forståelse og et godt indblik i hvordan man som offentlig organisation leder en udbudsproces i samarbejde med vores specialister.
Du tøver ikke med at træde i karakter som den ansvarlige og afdelingen er ikke i tvivl om den retning du har sat.
BIOFOS tilbyder et arbejdsliv i balance med stor fleksibilitet
For BIOFOS er det en stor værdi at sikre et arbejdsliv i balance. Fritid og arbejde skal gå hånd i hånd. Derfor klarer vi opgaverne inden for almindelig arbejdstid og overarbejde er en sjældenhed. Du bliver en del af en meget fleksibel arbejdsplads både i forhold til arbejdstid og sted. Vi mener, at fleksibilitet er gensidigt, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsninger og behov.
Vi tilbyder bl.a. frokostordning, sundhedsforsikring, massageordning og en aktiv personaleforening.
Ansættelsesforhold
BIOFOS følger KLs overenskomster, og ansættelsen vil ske i henhold til relevant overenskomst.
Du skal være indstillet på at arbejde på alle BIOFOS' lokationer, Renseanlæg Lynetten, Renseanlæg Avedøre og Renseanlæg Damhusåen. Dit skrivebord vil dog stå på Renseanlæg Damhusåen, som vil være dit primære arbejdssted.
BIOFOS lægger vægt på et godt og sikkert arbejdsmiljø. Da vi arbejder med spildevand, er det en forudsætning, at du vaccineres ved ansættelsen. Det drejer som om følgende vaccinationer – polio, stivkrampe samt hepatitis A og B. BIOFOS betaler udgifterne til vaccinationerne.
Ansøgning og kontakt
Har du lyst til at være med på rejsen, så send dit CV og uddannelsesbevis hurtigst muligt. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig om at svare på fire spørgsmål i forbindelse med at du søger stillingen.
Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger via vores elektroniske rekrutteringssystem.
Mobako bistår BIOFOS i rekrutterings-processen. Har du spørgsmål til jobbet kontakt venligst Konsulent Anders Moestrup, tlf. 2335 8090 eller Økonomidirektør Søren Heegaard tlf. 2012 0849.
Vi indkalder til samtaler løbende og lukker annoncen, når den rette kandidat er fundet. Vi planlægger at holde to samtalerunder og vi gør opmærksom på, at der anvendes personlighedstest i forbindelse med anden samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig.