Om CERTA Intelligence & Security A/S

CERTA Intelligence & Security A/S er en efterretnings-, analyse- og sikkerhedsvirksomhed, der er etableret som aktieselskab i 2014 og har hovedsæde i København. 

CERTA er baseret på kompetencer, arbejdsmetoder og procedurer, som anvendes af efterretnings- og sikkerhedstjenester. CERTA råder over researchere, analytikere og rådgivere, som tidligere har arbejdet for de danske efterretnings- og sikkerhedstjenester, og som har såvel ledelsesmæssig som operativ erfaring fra disse tjenester. CERTA har ligeledes etableret et tæt samarbejde med danske og internationale eksperter og partnere, der råder over særlige kapaciteter og kompetencer på det sikkerhedsmæssige område.

CERTA arbejder sammen med nogle af verdens mest anerkendte virksomheder inden for efterretnings- og sikkerhedsverdenen, herunder virksomheder med speciale inden for cyber-sikkerhed, risikoanalyse, maritim sikkerhed og sikkerhed i højrisikoområder.