Om Miljøstyrelsen

Mennesker, miljø og udvikling er den grønne tråd i Miljøstyrelsens arbejde. Vi arbejder for en samfundsudvikling, der beskytter miljøet bedst muligt og som gør en forskel for både mennesker og natur. Vejen til et sundt miljø går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle, som ønsker et godt miljø. Dialog med forbrugere, erhvervsliv og andre myndigheder er derfor centralt i vores arbejde for at få en grøn samfundsudvikling. Med grønne tips, råd, vejledninger, kontrolkampagner, fagligt velfunderede beslutningsgrundlag, lovgivning, støtte og dialog gør vi det lettere for den enkelte og virksomhederne at tage grønt ansvar og give miljøet en hånd.