Om Metro Service A/S

Metro Service Driften og vedligeholdelsen af Metroen varetages af driftsselskabet Metro Service A/S.

Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af Metroen samt for at anlægge den nye metrolinje, Cityringen. Den daglige drift og vedligehold af Metroen er udliciteret til Metro Service A/S.

Det er Metro Services ansvar at sørge for, at Metroen kører, som den skal, 24 timer i døgnet, og at passagerer samtidig får en god rejseoplevelse.

Virksomheden består derfor af en bred vifte af medarbejdere lige fra elektrikere og andre teknikere til de stewards, du møder i toget, trafikledere og administrativt personale. I alt er mere end 250 medarbejdere ansat i Metro Service.

Medarbejderne
Metro Services største gruppe medarbejdere er stewarderne, hvis opgaver blandt andet inkluderer at informere passagererne, holde opsyn og kontrollere billetter.

I kontrolrummmet overvåges metrodriften døgnet rundt af trafikledere, og passagerinformatører svarer på opkald fra stationernes og togenes opkaldspunkter. Ved ændringer i driften er det desuden kontrolrummets personale, der informerer på stationernes skærme og over højttalerne. 

Kundeservice hjælper passagererne ved at svare på alle slags spørgsmål om både ruter, afgange, takstzoner, billetpriser og afgifter.

Teknikerne sørger for at tog og skinner er i god stand. Hvert tog bliver tilset med regelmæssige mellemrum og eventuelle skadede dele repareres eller skiftes ud. Skinnerne bliver tjekket løbende, og en gang om året bliver de slebet for at gøre togrejsen mere behagelig for passagererne og minimere støjgener for Metroens naboer. 

Derudover rummer virksomheden en lang række supportfunktioner. 

Lokaler i Ørestad
Metro Service har adresse på Metrovej 3 i den sydligste del af Ørestad. Her ligger Metroens Kontrol- og vedligeholdelsescenter med værksted, vaskehaller, kontrolrum og kontorer.

Metro Services ejere
Metro Service A/S blev grundlagt i 1998. Selskabet er ejet af International Metro Service, hvis ejerkreds består af italienske ATM (Aziende Transporti Milanese) ogAnsaldoSTS. ATM er Europas niende største offentlige transportoperatør og har ansvaret for den kollektive transport i Milano. ATM har over 8.000 medarbejdere og over 600 millioner passagerer om året i Italien. AnsaldoSTS er et førende selskab indenfor jernbaneteknologi. Selskabet opererer på det globale marked for togdrift og massetransport, hvor det står for levering af trafikstyring, planlægning, togkontrol-og signalsystemer og andre tjenester.

Metro Service er underleverandør til det AnsaldoSTS, som har kontrakt med Metroens ejer Metroselskabet. Ansaldo har stået for anlæg og levering af togsæt, og har både haft kontrakten på at drive og vedligeholde Metroen de første 8 år, og har indgået kontrakt efter EU-udbud for perioden oktober 2010 - 2015. Ansaldo har valgt Metro Service som underleverandør for drift og vedligehold. Metro Service har således gennem mange år opbygget en meget stor viden om drift og vedligeholdelse af førerløse metrosystemer - en viden, som vi også sælger på konsulentbasis til hele verden.