Underviser - Kemisk analyseteknik - Laborantuddannelsen
Vi søger en underviser til erhvervsakademiuddannelsen Laborant og til efteruddannelsesaktiviteter inden for laboratorieområdet i Roskilde.
Vi søger en underviser til erhvervsakademiuddannelsen Laborant og til efteruddannelsesaktiviteter inden for laboratorieområdet i Roskilde.
Undervisningsopgaverne
Du skal indgå i et lille team, der underviser i:
- Praktisk laboratorieteknik f.eks. HPLC, GC og spektrofotometri med tilhørende prøvebehandling og generelle teknikker som fremstilling af reagenser, filtrering mv.
- Tilgrænsende og praktisk orienteret baggrundsteori, f.eks. kemi og beregninger mv.
- Kvalitetssikring og dokumentation i laboratoriet. Vi prøver at læne os op ad GLP-lignende krav.
Undervisningen omfatter bl.a. klasseundervisning, vejledning og meget praktisk laboratoriearbejde.
Din profil
- Du har en kandidatuddannelse, Master eller Ph.d. f.eks. ingeniør, farmaceut, cand.scient. eller lignende kvalifikationer
- Du har relevant erhvervserfaring og/eller undervisningserfaring
- Det er vigtigt, at du har praktisk erfaring med kemisk analyseteknik og har arbejdet i praksis med analyseudstyr
- Du kan lide at arbejde med - og sammen med - studerende
- Du har lyst til at være med til at udbygge kontakten til vores aftagervirksomheder og bruge dit eget netværk
- Du smøger gerne ærmerne op, hvis udstyret i laboratoriet trænger til justering eller optimering
Om os og vores undervisning
Undervisningsteamet i Roskilde består af seks undervisere: tre biologer og tre kemikere (inklusiv dig). Opdelingen er ikke helt så firkantet som det lyder. Du må f.eks. gerne have forstand på både HPLC og proteiner.
Vores undervisning tager i meget høj grad udgangspunkt i analysearbejdet i laboratoriet. Vi underviser også i teori, men teoriundervisningen er altid en støtte til det praktiske arbejde i laboratoriet. Derfor foregår ca. halvdelen af undervisningslektionerne i laboratorierne.
Underviserne har stor indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse (f.eks. øvelsesindhold, skemalægning mv), så når du er faldet til, ser vi frem til at du sætter dit eget præg på vores undervisning.
Vi tilstræber et dagligt og uformelt samarbejde mellem underviserne og derfor er underviserne også tilstede på skolen, når de planlægger og forbereder undervisningen.
Vi arbejder først og fremmest med mennesker. Ud over det tekniske er undervisning og didaktik en stor del af vores faglighed. De fleste af vores studerende er motiverede og ønsker at lære, mens andre har brug for støtte eller ekstra faglig vejledning.
Andre aktiviteter
Ud over fuldtidsuddannelsen vil du også blive involveret i vores efteruddannelseskurser, der strækker sig over én til to dage og henvender sig til erfarne laboranter.
Vi er i gang med at opprioritere vores brobygningsaktiviteter med de gymnasiale ungdomsuddannelser, så du vil også blive inddraget i undervisnings- og informationsaktiviteter med elever og lærere fra HF- og gymnasieskoler.
Sidst men ikke mindst har vi forsknings- og udviklingsaktiviteter. Som erhvervsakademi er vores forskning meget praksisnær og vi vil helst forske sammen med vores studerende og i samarbejde med virksomheder.
Åbent hus
Vi holder Åbent Hus for ansøgere mandag den 11. november 2024, kl. 15.00-16.00 på Maglegårdsvej 2 i Roskilde.
Vi tilbyder potentielle ansøgere en rundvisning i vores laboratorier og andre faciliteter, og vi tilbyder en uformel snak om jobbet med dine kommende kolleger. Dette er ikke en ansættelsessamtale, så deltagelse er ikke en forudsætning for at søge jobbet og vi registrerer ikke de fremmødte.
Praktiske oplysninger
Vi tilbyder ansættelse som adjunkt på fuld tid med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år. Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, sker ansættelse som lektor.
Er du lektorbedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelsen nr. 673 af 13. maj, 2020 om lektorkvalificering.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Skatteministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Arbejdsstedet er Zealand Sjællands Erhvervsakademi, Maglegårdsvej 2, Roskilde.
Tiltrædelse og ansøgningsfrist
Stillingen ønskes besat 1. februar 2025.
Ansøgning med cv, kopi af uddannelsesbevis samt anden relevant dokumentation sendes via linket nedenfor.
Ansøgningsfristen er mandag den 25. november 2024.
Ansættelsessamtalerne afholdes 2. og 4. december 2024 og 2. samtale afholdes 10. december 2024.
Spørgsmål?
Yderligere oplysninger vedrørende ovenstående stilling kan fås ved henvendelse til studieleder Torben Würtz på telefon 5076 2686 eller mail towu@zealand.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Zealand har afdelinger i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på zealand.dk
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.