Stillingsbeskrivelse og opgaver

CML Construction Services A/S er en del af STRABAG koncernen – en af de førende europæiske teknologikoncerner i bygge- og anlægsbranchen.

CML er den juridiske funktion, som i Danmark især servicerer ZÜBLIN A/S indenfor contract management og legal, men også andre selskaber i STRABAG koncernen med aktiviteter i Danmark. I Danmark består CML pt. af en advokat og søger nu en studerende.

ZÜBLIN A/S har stået for projekter som vejforbindelsen Nordhavnsvej, BLOX og Metroen ved Nordhavn. Nu fokuserer virksomheden på mindre og mellemstore projekter i hoved- og totalentreprise for offentlige og private bygherre. Porteføljen tæller alle typer byggerier fra multifunktionelle bygninger, kontorbygninger og industri til boligkomplekser og højhuse.

Vi tilbyder et spændende studiejob på et højt fagligt niveau med mange forskelligartede jura-opgaver. Du vil indgå i tæt samarbejde med både advokaten samt mange af ZÜBLINs medarbejdere.

En del af dine opgaver vil vedrøre entrepriseret, men du vil også komme til at arbejde med mange andre retsområder og problemstillinger, herunder f.eks. compliance forhold. Derudover vil du også blive ansvarlig for en række administrative opgaver i afdelingen.

Dine primære opgaver vil være: 

  • Udarbejdelse af juridiske notater og undersøgelser indenfor forskellige juridiske emner
  • Opdatere og udarbejde udkast til diverse juridiske skabeloner
  • Undersøgelse af retspraksis, domme og voldgiftskendelser
  • Diverse administrative opgaver, som f.eks. rapportering og indtastning i databaser 

Dine kvalifikationer

  • Stud.jur. eller stud.HA(jur.) på 3. år eller i starten af kandidaten
  • Interesse for entrepriseret og fast ejendom generelt
  • Behersker engelsk i skrift og tale (kan du også tysk, er det en fordel men ikke et krav) 
  • Gode IT-kundskaber
  • Ansvarsbevidst, selvstændig, engageret og fleksibel   

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen (med mulighed for læsefri i eksamensperioder). Vi regner som udgangspunkt med to fulde arbejdsdage, hvilket kan tilpasses din undervisning.