Jobbet "Studentermedhjælper til Risk & Valuation i ATP Ejendomme" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at forvandle data til viden? Vil du være med til at drive en forandringsproces hos en af Danmarks førende ejendomsejere ved at øge anvendelsen af data og strategiske analyser? Så er du måske vores nye kollega!

Hos ATP Ejendomme ejer, udvikler og drifter vi nogle af landets mest ikoniske ejendomme og tager sammen ejerskab på vores portefølje med kunden i centrum. Vi samarbejder bredt og på tværs af fagligheder og funktioner, samt har en stærk motivation til at lykkes og skabe resultater med andre.

Som studentermedhjælper i Risk & Valuation vil du opleve en stejl læringskurve, hvor du får lov til konstant at blive udfordret og tilegne dig ny viden. Vi sørger for løbende at give dig den nødvendige sparring og støtte.

Du vil blive en del af et energisk team, der består af fem fastansatte og tre studentermedhjælpere. Teamet er kendetegnet ved udvikling, ambitioner og en kæmpe holdånd. Alt vi gør, hviler på et solidt fundament af data – både fra interne og eksterne kilder - som vi omdanner til værdifuld indsigt for vores forretning. Du vil være med til at udvikle vores eksisterende dataløsninger og rapportering til et nyt niveau på en ny Microsoft Fabric-platform. Det her er din mulighed for at blive en del af branchens førende og mest ambitiøse teams, når det kommer til anvendelsen af data. 

Dine nye opgaver bliver blandt andet at:

  • omdanne nuværende dataopsætning og rapporteringer til Fabric-platformen
  • opsætte og tilrette rapporter (i Power BI)
  • medvirke til udvikling og drift af ledelses- og bestyrelsesrapporter 
  • udarbejde analyser, modeller og løsninger i samarbejde med organisationen, der skal anvendes i den daglige drift
  • sparre med og rådgive kolleger ud fra den indsigt, som dine analyser bringer.

Da studiet også skal passes, vil jobbet i gennemsnit være på 15-20 timer om ugen, og i eksamensperioder er vi naturligvis fleksible med din arbejdstid. Vi holder til på vores nye kontor centralt i København, hvor du vil opleve en organisation i udvikling og fremdrift, som udlever sine værdier om åbenhed, ambition og integritet.

Om vores nye kollega
Vi forestiller os, at du er nærmer dig slutningen af din bachelor eller er i starten af din kandidatuddannelse inden for økonomi, IT, Business Intelligence, matematik eller lignende. Du er analytisk og nysgerrig samt har mod på at udfordre det bestående, og det vil være en fordel, hvis du ikke er bleg for at byde ind, når du øjner optimeringsmuligheder, der kan være med til at gøre tingene bedre eller mere effektivt. 

Vi ser gerne, at du går analytisk og proaktivt til opgaverne, planlægger processer samt tager ansvar for at drive dine projekter. Du vil opleve en stor berøringsflade på tværs af teams og fagligheder, så det er essentielt, at du er god til at opbygge relationer og tænker løsningsorienteret, ligesom du skal bidrage til det allerede gode samarbejde og kunne kommunikere tydeligt og professionelt.

Du er en vigtig del af vores virke som ansvarlig ejendomsejer 
Du bliver en del af en spændende og afvekslende hverdag i en organisation med mange ildsjæle og et stort fokus på udvikling. Vi har en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både historiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter.

Hos os får du en karriere med mening, hvor du kan udfolde dine faglige evner og menneskelige kvaliteter sammen med dygtige kolleger om et fælles mål og med en stærk kultur. Toppræstationer kræver et godt arbejdsmiljø. Derfor lægger vi stor vægt på trivsel, livsbalance og dygtig ledelse.

=dig? Så send en ansøgning
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler, og senest den 1. juli 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Risk Manager Maria Viktoria Hinsby på 50 60 39 49.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.