Jobbet "STUDENTERMEDHJÆLPER TIL FÆLLES IT OG DIGITALISERING I BORGMESTERENS AFDELING" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at styrke Aarhus Kommunes arbejde med digitale teknologier? Så har vi en spændende stilling som studentermedhjælper i Strategi og Styring, i afdelingen Fælles It og Digitalisering, der er placeret i Borgmesterens Afdeling. Du kommer til at arbejde med skiftende opgaver og vil have et tæt samarbejde med kolleger i Strategi og Styring.
Opgaverne kan være at bidrage til analyse- og kortlægningsarbejde, beskrivelse og koordinering af processer, udarbejde kommunikationsmaterialer, forberedelse af præsentationer, opdatering af projektstatus og - afrapportering, administrativt arbejde, afholdelse af workshops/konferencer/videnspredningevents og lign. På sigt vil du også kunne få indflydelse på dine arbejdsopgaver. Vi har pt. et stærkt fokus på anvendt AI og cybersikkerhed, og du vil derfor komme til at arbejde med disse dagsordner.

Du bliver en del af Strategi og Styring med omkring 16 medarbejdere, som arbejder på tværs af Aarhus Kommune. Strategi og Styring er en del af Fælles It og Digitalisering, og arbejder med digital transformation, projektledelse af strategiske projekter, it-udbud, porteføljestyring, betjening af ledelse mv. Du vil dog også have samarbejde med andre sektioner, herunder Digitale Fundamenter, der arbejder med data og anvendt AI.
Aarhus Kommune er en stor og kompleks organisation, og ofte vil opgaverne involvere mange interessenter. Det er derfor vigtigt, at du er god til at skabe relationer og sætte dig ind i de forretningsmæssige problematikker i samarbejderne på tværs af organisationen.

Din profil:

Du er handlings- og fremdriftsorienteret, er nysgerrig og har interesse for teknologi og digitalisering, måske endda særligt AI/machine learning. Du er analytisk, struktureret og metodisk, en dygtig kommunikator og er en dygtig planlægger. Vi lægger vægt på, at du er god til at samarbejde og skabe resultater sammen med andre, og at du er kvalitetsbevidst. Endvidere er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, og det er et plus, hvis du er en dygtig formidler – skriftligt, visuelt og mundtligt

  • Du er i gang med en relevant uddannelse, fx Informationsvidenskab, Medievidenskab, IT og Organisation, Kommunikation og IT eller andet.
  • Du er en dygtig formidler – særligt på skrift
  • Du har analytisk sans, fx til kvalitativ (og også gerne kvantitativ) databearbejdning
  • Du har interesse i digital transformation, organisationskultur og teknologier og deres anvendelse
  • Du er engageret, ansvarlig og initiativrig
  • Du er god til at samarbejde og kommunikere

Derfor skal du vælge os:

Du bliver en del af Strategi og Styring, som er ansvarlig for at sikre en fælles ramme og retning for udvikling, indkøb og implementering af digitale løsninger via et tæt samarbejde med de decentrale digitaliseringsafdelinger i magistratsafdelingerne. Vi er er en afdeling, hvor det gode humør og høj kvalitet i opgaveløsningen er i centrum. Du vil få adgang til kollegial sparring på højt niveau i et uformelt miljø og med en moderne kultur. Vi har travlt og er samtidigt meget entusiastiske med vores opgaver og lægger en ære i at være proaktive og være imødekommende over for vores samarbejdspartnere internt og eksternt.
Strategi og Styring er en af seks sektioner i Fælles It og Digitalisering i Borgmesterens Afdeling. Afdelingen dækker områder som projektledelse, sagskoordinering af administrative, strategiske og politiske sager, it-sikkerhed, digital transformation, data mv. på tværs af kommunens fem magistratsafdelinger og Borgmesterens Afdeling.’

Arbejdsstedet vil være på Bautavej 6, men det er muligt at arbejde hjemmefra efter aftale. Dog ser vi gerne en hel fast eller to halve faste dage på kontoret om ugen.

På Bautavej har vi indført aktivitetsbaseret indretning, hvilket betyder, at man ikke har et fast skrivebord, men kan placere sig i forskellige soner, der er tilpasset den aktivitet, ens opgaver fordrer og/eller tæt på dem, man samarbejder med. 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Ansættelsen er et studiejob, og ophører uden yderlige varsel på det tidspunkt, hvor du ikke længere er indskrevet ved en uddannelsesinstitution.
Ugentligt timetal: 10-15 efter aftale (der vil naturligvis være mulighed for fleksibilitet, når det er aktuelt, fx ifm. eksamen og lign.)

Tiltrædelse: Den 1. september.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sofie Buhl på telefon +4540316815 eller Marie Rørdam Fenger på telefon +4530760722. De er dog først tilgængelige fra uge 32 og frem grundet sommerferie.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 18. august 2024.
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 35.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Venligst skriv i din ansøgning at har set opslaget på Jobfinder.