Produktudviklingspraktikant
Drømmer du om et praktikforløb der klæder dig godt på til din fremtidige karriere? Og ønsker du at dygtiggøre dig inden for produktudvikling og produktionsoptimering? Så er du måske den produktudviklingspraktikant, vi leder efter!
Du bliver en integreret del af vores produktudviklingsafdeling, der beskæftiger sig med produktudvikling, dokumentation samt optimeringsprojekter, herunder prototyper og tests heraf.
Du vil komme til at samarbejde med 20 målrettede, engagerede og erfarne kolleger med stor viden og ekspertise inden for vores kernekompetencer, og som til dagligt agerer som rollemodeller for Pressalit-kulturen, kendetegnet ved ’Be Responsible’, ’Have Impact’ og ’Act United’.
Dine opgaver
Afdelingen har opgaver i forskellige produktgrupper og med sparring fra kolleger i afdelingen vil du, udover at indgå i det daglige arbejde, bl.a. få mulighed for at arbejde med:
- Udvikling af både nye og eksisterende produkter
- Konstruktion af prototyper
- Produktionsoptimering
- Kostoptimering
- FEM analyser
- Dokumentation iht. medicinske direktiver
- Verifikationskrav samt opbygning heraf
- Produkudviklingen (PU) råder over CAD-systemerne Siemens NX (Solid Edge og Solid Works). Dokumentation som 3D/2D bliver normalt udført i Siemens NX.
Hvem er du?
- Du er i gang med en videregående uddannelse som f.eks. maskiningeniør, produktionsteknolog eller lignende
- Du har den teoretiske værktøjskasse i orden og brænder for at bidrage med den nyeste viden
- Du er initiativ- og idérig og formår at omsætte dine idéer til praksis
- Du har gode analytiske evner, er struktureret og løsningsorienteret
- Du går engageret til dine opgaver og gør meget ud af at løse opgaver af høj kvalitet og til rette tid (selvfølgelig i tæt samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere)
Vi tilbyder
- Du får et spændende og udfordrende praktikophold med en stejl indlæringskurve og mulighed for at afprøve din teoretiske kunnen i praksis
- Du vil møde en positiv og uformel virksomhedskultur, som vores medarbejdere er stolte af at være en del af
- Du får muligheden for at udbygge dit CV med relevant erfaring, og du vil løbende modtage konstruktiv feedback og sparring
- Praktikken er ulønnet, men vi betaler for din frokost i vores (ret fantastiske) kantine
Vil du høre mere?
Du er velkommen til at kontakte Technical Product Manager Ole Bagge Nielsen på (+45) 27 77 76 86 for at høre mere om praktikpladsen.
Praktikken ligger i forårssemestret 2025 og foregår på vores kontor i Ry. Som udgangspunkt er arbejdstiden 37 timer om ugen, men vi er selvfølgelig fleksible ift. skole, eksamen m.v.
Send dit CV og din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer alle kandidater løbende. Vi ser frem til at høre fra dig!