Praktikant til kommunikation, marketing og copywriting
Praktikant i Audience-afdelingen i Teknologiens Mediehus
Praktikant i Audience-afdelingen i Teknologiens Mediehus
Interesserer du dig for marketing og kommunikation? Er du god til at skrive, og kunne du tænke dig at arbejde med formidling af teknologi, digitalisering og videnskab? Så kan du blive praktikant hos Teknologiens Mediehus’ Audience-afdeling, hvor vi søger en velskrivende praktikant til kommunikation af teknologiens emner.
Som praktikant skal du bl.a hjælpe os med at lave e-mail kampagner for vores annoncører, markedsføre messer og seminarer, lave quizzer og konkurrencer, som vi kan markedsføre via nyhedsbreve og sociale medier. Dine arbejdsopgaver omfatter derfor bl.a.:
- Forfatning af tekster, som formidler komplekse teknologiske emner og samtidig engagerer og konverterer
- Medvirke til at finde vinkler og emner til markedsføring af vores messer og seminarer
- Medvirke til at opsætte nyhedsbreve, tilmeldingssider til messer/seminarer og SoMe kampagner
- Hjælpe med at rådgive vores kunder og samarbejdspartnere omkring kampagner, de kører på vores medier
For at varetage praktikantstillingen, ser vi rigtig gerne, at du:
- Er studerende på en videregående uddannelse, hvor der er fokus på kommunikation, markedsføring, lingvistik, retorik, dansk eller lign.
- Har lyst til at arbejde i en kommerciel orienteret afdeling, hvor der er fokus på at servicere og rådgive vores annoncører og samarbejdspartnere
- Taler og skriver dansk ligeledes kan begå dig på engelsk
- Finder teknologi, digitalisering og videnskab spændende
Her tilbyder vi:
- En unik mulighed for at udvikle dine skrivefærdigheder og få praktisk erfaring med redskaber som nyhedsbreve/e-mail marketing, gamification, SoMe mm.
- Tæt samarbejde med erfarne fagfolk inden for teknologi, markedsføring og journalistik
- Fleksibel praktikplan, der passer til dine studieforpligtelser
- Frokostordning
Praktikken er ulønnet, så du skal kunne få merit for dit praktikophold.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Frederik Fønss Stilling, Teamleder af Analytics & Audience, på mail: ffs@ing.dk. Ellers kan du søge stillingen direkte ved at trykke på knappen "Søg stillingen" og uploade dit CV.