Har du en særlig interesse for brugen af digitale værktøjer i byggeriet? Vil du være med til at digitalisere branchen og dermed fremme effektiviteten i mange processer i udførelsen af byggesager? Søger du en praktikplads til foråret, og trives du med ansvar og udfordringer? Så kom i praktik hos en af landets største udførende entreprenørvirksomheder, hvor du kan få praktisk erfaring med VDC (Virtual Design Construction) og BIM (Building Information Modelling).

Hvem er Aarsleff?

Aarsleff er en entreprenørkoncern med en række specialiserede forretningsenheder. Vi arbejder sammen under én strategi med ét formål: at etablere fremtidens infrastruktur og byggerier og dermed skabe samfundsværdi med fokus på bæredygtighed. Vi udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri.
Hos Aarsleff indgår brugen af VDC integreret i alle faser af vores bygge- og anlægsprojekter fra tilbud til det endelige projekt er overdraget. Vi er innovative og bruger VDC som en katalysator for øget bæredygtighed og effektivitet.

En del af et stort fagligt netværk

Du kan vælge flere retninger inden for det digitale byggeri. Uanset retning tilbyder vi et professionelt og imødekommende VDC-fagligt miljø, hvor vidensdeling og sparring er centrale elementer i hverdagen. Vi er en mangfoldig gruppe, hvor samarbejdet er karakteriseret ved høj trivsel og godt humør. VDC-området er i mærkbar vækst hos Aarsleff, og du vil få mulighed for at være med til at udarbejde værdiskabende løsninger og information til dine kolleger i udførelsen.
Hvilke opgaver og projekter kan jeg blive en del af?
Du kan som udgangspunkt vælge en af tre praktikmuligheder inden for det digitale byggeri.

VDC-koordinator

Her bliver du den assisterende digitale entrepriseleder, som er en del af projektteamet på et byggeprojekt, og som derfor også primært har sin gang på byggepladsen. Du kommer til at arbejde med varieret projektmateriale fra 2D til højdetaljerede 3D-modeller. Derfor stifter du bekendtskab med flere forskellige softwares og platforme fx Tekla, Revit, Civil 3D, Dalux, Solibri og Navisworks, som du anvender med henblik på at udarbejde værdiskabende løsninger i byggeprocessen.

Betonspecialist

Har du en særlig interesse for bygningsmodellering, så vil et fokus på beton og Tekla måske være noget for dig i din praktik. Her kommer du til at bidrage til produktionsgrundlaget for et projekt, og derfor vil du dels have din gang på vores kontor i Hvidovre og indimellem på byggepladsen, du supporterer. Her vil du være en del af at arbejde med modellering og tegningsgenerering samt produktion af armering og beton.
VDC-specialist
Her bliver du tilknyttet vores centrale team, som arbejder med udviklingsprojekter. Formålet med projekterne er at finde nye løsninger for automatisering og standardisering, som vil gøre os mere effektive ved udførelse af VDC-ydelser på projekterne. Det er derfor en fordel, hvis du har flair for flere forskellige programmer. Du kommer til at arbejde med at finde nye løsninger på problemstillinger, både inden for brugen af software og inden for processer, som understøtter vores projekter og støtter VDC-koordinatorerne ude på pladserne. Det indebærer en hverdag med visuel programmering og test af software og processer.

Hvordan søger jeg praktik?
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Julie Briand Madsen på tlf. nr. 4044 2230 eller på jbm@aarsleff.com.
Du søger praktikplads online på www.aarsleff.com/praktik. Her kan du også få mere information i vores praktikfolder.
Mød desuden Anders, som har været i praktik inden for VDC: https://www.linkedin.com/post eller se, hvordan VDC kan gavne på en af vores byggepladser i København https://www.linkedin.com/post