Vil du udfordres fagligt og personligt i et team, hvor fællesskabet vægtes højt og vi sammen skaber rum til faglig udvikling og vidensdeling

Brænder du for at udtænke og udvikle innovative løsninger til procesudstyr? Og vil du udfordres både fagligt og personligt som del af et dynamisk team, hvor arbejdsfællesskabet vægtes højt og vi sammen skaber rum til faglig udvikling og vidensdeling?   
Som Maskiningeniør i Wila A/S vil du spille en central rolle i at drive udviklingen af vores produkt port folio fremad i tæt samarbejde med vores kunder og resten af teamet.  
Vi leder efter en ny kollega, der med sin erfaring indenfor konstruktion af trykudstyr, ser sig selv i en stilling med stort ansvar for kvaliteten af vores produkter og certificeringer.  

Den rette kandidat  
Vi søger en engageret maskiningeniør, som ikke blot er teknisk dygtig, men også brænder for at skabe stærke relationer med vores kunder og forstår vigtigheden af at lytte til deres behov, så vi sammen kan udvikle de bedste løsninger. Du trives i en rolle, hvor du både kan være fagligt nysgerrig og levere høj kvalitet, samtidig med at du bidrager til et positivt og produktivt samarbejde – både internt i teamet og eksternt med vores kunder. 

Nøgleopgaver og stillings profil  

  • Vedligeholdelse og udvikling af produkt port folio 
  • Tilpasning af sortiment og overholdelse af lovgivning på området 
  • Udvikling af nye produkter, ofte i tæt samarbejde med vores kunder 
  • Hovedfokus på trykudstyr og løsninger iht. gældende standarder som EN 13445 (PED) og ASME VIII sammen med industriens normer, brugervenlighed og god hygiejnisk design som USDA og 3A standarden beskriver. 
  • Minimum 3 års erfaring PED, ASME og lignende eller EUR-ING-certificering 
  • Kendskab til udvikling af processystemer såsom membran filtrering eller lignende. 
  • Gerne kendskab til varmeveksler beregninger eller erfaring med CFD programmer.  

Vi forventer, at du har: 

  • Erfaring med konstruktion af trykudstyr 
  • Godt kendskab til de gængse typer rustfrit stål 
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale 
  • Erfaring med bearbejdning og samling (svejsning) 
  • Autodesk Inventor + Vault professional bruger 
  • Microsoft 365 automation power programmer 
  • Autodesk Nastran FEM software 
  • Gerne proces og applikations viden 
  • Gerne operationel projektledelses erfaring  

Bliv en del af et team, der støtter hinanden  
Du får over 70 kolleger, hvoraf 8 arbejder tæt på dig i Salgs- og Konstruktionsteamet. Her sidder vi i et lyst åbent kontormiljø med udsigt til nabolaget, skov og Wila’s produktionshaller.   

Sammen skaber vi en stærk arbejdsplads, hvor fællesskabet vægtes højt. Vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer flere arrangementer årligt. Det sociale samvær og de fælles oplevelser styrker vores sammenhold og bidrager til en arbejdskultur som vi er stolte af. 

Selvfølgelig må du også forvente noget af os 
Her prioriteres det gode fællesskab højt af såvel ansatte og ledelse. Kort og godt vil vi være områdets fortrukne arbejdsplads.  

Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt og kan mærke glæden ved arbejdet. Vi går derfor op i at skabe rum til efteruddannelse og fleksibilitet i hverdagen. De rette rammer for arbejdet skaber vi i samarbejde med dig.  

Interesseret? 
Her bliver du en del af en produktionsvirksomhed i rivende udvikling. Wila er en højteknologisk virksomhed beliggende i Silkeborg, der designer og bearbejder løsninger i rustfrit stål i højeste kvalitet. Produkterne indgår i procesudstyr i hele verden og som vores største kundegruppe finder du fødevareindustrien.   

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi indkalder derfor kandidater løbende.   

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Ved spørgsmål til stillingen kan CCO, Steen Nordmark, kontaktes på nordmark@wila.dk eller +45 4041 5402