Region Hovedstadens Center for It og Medicoteknologi (CIMT) er Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi.

Om CIMT
De samfundsmæssige udfordringer for sundhedsvæsenet er tydelige. De teknologiske potentialer er ligeledes til at få øje på. CIMT spiller en helt central rolle i den fortsatte digitalisering af sundhedsvæsenet og i at realisere potentialerne i samspillet mellem hospitalet og digitalisering. De strategiske prioriteringer de kommende år er:

  • Mere behandling uden for hospitalet
  • Modernisering af den digitale diagnostik
  • Data & AI.  

Værktøjskassen i CIMT er enorm: 1000 dygtige og engagerede medarbejdere og ledere. 1,9 mia. kr. i årligt budget. Alt fra datacentre til flere hundrede applikationer, medicoudstyr, telefoni og AI.

Om stillingen
Vi er en stor og kompleks organisation med et skarpt fokus på ledelsesopgaven på alle niveauer. Vi arbejder dagligt på at styrke samarbejdet både internt og på tværs gennem øget transparens og tydelige prioriteringer. Det er afgørende, at du kan bidrage til at videreudvikle en tillidsfuld og motiverende kultur ud mod vores mange samarbejdspartnere og vigtigst af alt i den samlede organisation.

I enheden Teknologi har vi i foråret 2024 samlet sektionerne Arkitektur & AI og Integrationsudvikling. Tanken med enheden Teknologi er, at den skal udvikle vores it-arkitektur inden for entreprise-, domæne-, og dataarkitektur, så den kan matche fremtidens krav til en strategisk enhed, der er værdiskabende og med til at sætte retningen for Region Hovedstadens digitale udvikling.

Enheden består af i alt 42 medarbejdere inkl. to sektionschefer. De to sektioner er Integrationsudvikling og Arkitektur & AI.

Enhedens formål

  • Bidrage til Region Hovedstadens forretningsudvikling med rådgivning om muligheder og begrænsninger ved ny teknologi.
  • Facilitere omkostningseffektive teknologivalg i forbindelse med nyanskaffelser og udskiftninger i Regionen Hovedstadens it & medico portefølje
  • Sikre robuste integrationsløsninger der binder it & medico porteføljen sammen

Enhedens ansvarsområder

  • Strategisk rådgivning om EA og AI-initiativer i Region Hovedstaden
  • Udarbejdelse af målarkitekturer og standarder for IT-systemporteføljen
  • Sparring om it-arkitektur og AI med CIMT, hospitaler og samarbejdspartnere
  • Analyse, udvikling, test og vedligeholdelse af integrationsløsninger, og egne systemer

Om vores kommende enhedschef i Teknologi
Den foretrukne profil skal kunne sætte retning og rammer på tværs af professionelle og organisatoriske skel og kunne lede gennem andre. 

Vi ønsker os kandidater med solid teknologisk viden og flere års erfaring med ledelse i teknologitunge organisationer. Du skal have strategiske færdigheder og dokumenteret erfaring med resultater indenfor målarkitektur og standarder.  

Der er behov for stærke kommunikative evner, når du skal sparre med kollegaer, leverandører og sundhedsprofessionelle om fx AI og it-arkitektur.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstvilkår i henhold til Danske Regioners ´Aftale for Chefer´. Aktuelt ansættelsessted er Borgervænget 5 beliggende København Ø. Forventet startdato er den 1. december 2024.

Læs også om CIMT her.

Ansøgningsprocedure
Alle, der overvejer at søge stillingen, er velkomne til at kontakte direktør Mette Harbo, telefon: 51240898, for en fortrolig drøftelse og for nærmere information om ledelse, organisation og opgaver m.v. inden du sender din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 3. oktober 2024.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder