Vi søger en CRO&UX-praktikant til GroupM til foråret 2025. 
Har du et analytisk sind og samtidig en god forståelse for hvad det vil sige at skabe intuitive brugeroplevelser, som er nemme at bruge? Hvis ja, så har du nu en chance for et praktikophold hos GroupM, hvor du har rig mulighed for at afprøve dine evner i praksis! 
  

Hvad skal du lave?
Som praktikant i Addressable Content-afdelingen hos GroupM Nexus vil du være en del af vores specialistenhed, der er ansvarlig for at håndtere og optimere digitale brugeroplevelser på tværs af forskellige kunder.  

 

Dine opgaver kommer til at bestå i at hjælpe til med at analysere, indsamle, designe og optimere vores kunders digitale produkter og oplevelser, i samarbejde med vores dygtige specialister.  
Lidt om CRO&UX-disciplinen: Vi bruger et bredt udsnit af metoder til optimering og dataindsamling, bl.a. brugertests, interviews, workshops, digital analytics, A/B testing, sessionsoptagelser, heatmaps og ekspertgennemgange mv. 
 
  
Hvem vi forestiller os, du er: 

  • Du er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, gerne inden for digitale medier, IT eller multimediedesign. 

  • Du kender til de gængse CRO-metoder og har en forståelse for at aktivere dem i praksis.  

  • Du kender til ”Lov om nærhed” (designregler) og UX-heuristikker.   

  • Du er en stærk analytiker der mestrer at finde frem til tendenser og mønstre i datasæt.  

  • Du er god til at samarbejde på tværs af teams og er nysgerrig på at lære mere. 

  • Du har en stærk faglighed og holder dig ikke tilbage med at byde ind med egne idéer, løsninger og kreative input. 

  • Du har grafiske evner – fx erfaring med Figma, Adobe-programmer eller lignende. 

  • Du er klar til at deltage i de fedeste sociale arrangementer.  

  

Vi tilbyder dig…  

  • En mulighed for at afprøve dagligdagen i et stort bureau med et globalt netværk.  

  • Et praktiksted hvor der både er plads til et højt fagligt niveau og et socialt samvær.   

  • Gratis morgenmad og frokost, samt frugt, snacks, sodavand, kaffe og te.  

  • En fælles on-boarding for alle praktikanter, case competition og gode muligheder for at få sociale relationer på tværs af bureauet. 
       

Hvem er vi?
GroupM er verdens største bureaugruppe inden for digital markedsføring og kommunikation - med branchens dygtigste og mest passionerede specialister og generalister. 

GroupM har mere end 450 ansatte i Danmark, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede folk inden for hver deres område. Sammen brænder vi for at bidrage aktivt til udviklingen af partnerskaber samt nye digitale, sociale og databaseret platforme til effektiv kommunikation. 
  

Forløb
Som praktikant i GroupM København bliver du ansat i et 4-5 måneders praktikforløb med 37 arbejdstimer om ugen på vores kontor på Holmbladsgade 133 i København S.  
Der er mange muligheder hos os, hvis du er klar på det. Vi forventer dog også, at du udviser engagement, tager initiativ og har en naturlig interesse for marketing og IT. Resten skal vi nok lære dig. 

 

Praktikforløbet er med opstart mandag d. 13. Januar – d. 20. Juni 2025.  
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen. Vi tilpasser forløbet, så det passer med dit studie og eventuelle fritidsjob. Praktikforløbet er ulønnet – men der vil være masser af spændende udfordringer, gode kollegaer og gratis morgenmad og frokost. Og hvem ved, måske bliver du den næste i rækken af praktikanter, som efterfølgende bliver tilbudt et job i bureauet! 
 
Ansøg nu 
Har vi fanget din interesse? Så send din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Vi afholder samtaler løbende og indgår aftaler, når vi har fundet de rette kandidater, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.       

Har du spørgsmål til ansøgningen eller andet, så er du velkommen til at kontakte vores Talent Team på interns.dk@groupm.com, eller læse mere på htwww.nordics.groupm.com/internships/.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på jobfinder.dk