Chef til Danish Quantum Community
Vil du være med til at styrke Danish Quantum Community?
Vil du være med til at styrke Danish Quantum Community?
I Danish Quantum Community søger vi en ambitiøs og operationel chef med en stærk personlig og faglig profil til at lede foreningens arbejde med at skabe et stærkt dansk og internationalt økosystem for kvanteteknologi. Danish Quantum Community er en selvstændig forening etableret i 2021 og har nu over 50 medlemmer bestående af universiteter, interesseorganisationer, virksomheder, startups og fonde - alle med en interesse for kvanteteknologi.
Om jobbet
Som daglig leder af Danish Quantum Community skal du sætte strøm til foreningens visioner og omsætte strategien til konkrete handlinger og aktiviteter, som skaber værdi for medlemskredsen samt for hele kvanteøkosystemet.
Som chef vil du blive ansvarlig for at drive og videreudvikle Danish Quantum Community, repræsentere foreningen udadtil og pleje medlemsrelationer, tiltrække nye samarbejder og partnere til foreningen. Da vores medlemmer kommer fra alle dele af det danske kvanteøkosystem, er det afgørende, at du kan opbygge stærke relationer og agere brobygger og navigere i krydsfeltet mellem forskning, erhverv og politik.
Som en relativ nystartet forening tilbyder vi spændende og varierede opgaver, hvor du selv er med til at forme indholdet af stillingen. Området for kvanteteknologi er i rivende udvikling med masser af bevågenhed og politisk medvind, så ikke to dage vil være ens.
Du vil stå i spidsen for et mindre sekretariat bestående af en fuldtidsmedarbejder og en studentermedhjælper, samtidig med at du i høj grad selv vil være eksekverende på events, møder og aktiviteter i foreningen.
Du bringer til jobbet:
- Du har solid ledererfaring og min. 5 års erfaring med at arbejde med deep tech fra en lignende stilling i en virksomhed, forening, organisation eller fra et innovationsmiljø.
- Du er tillidsskabende, god til at opbygge relationer og vant til at repræsentere din organisation over for eksterne stakeholders og befinder dig godt i rollen som brobygger mellem akademia, industri og politik.
- Du har kendskab til kvanteteknologi eller som minimum en videregående teknisk/naturvidenskabelig uddannelse.
- Du er en stærk kommunikatør og er flydende på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt. Foreningens officielle kommunikationssprog er engelsk.
- Du er resultatorienteret, processtærk, vant til at drive projekter og kan sikkert styre udviklingen og driften af foreningen.
- Du arbejder selvstændigt, men er frem for alt en teamplayer, der sætter pris på at samarbejde om at nå fælles mål.
Vi tilbyder:
Lønpakken sammensættes efter forhandling, og vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, et inkluderende arbejdsmiljø og gode faciliteter centralt i København.
Start 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Din formelle arbejdsgiver vil være IT-Branchen, men dine arbejdsopgaver vil udelukkende relatere sig til arbejdet i Danish Quantum Community. Dit arbejdssted vil være hos IT-Branchen i København K.
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, kan du kontakte næstformand i Danish Quantum Community, Natasha Friis Saxberg med indgang via Charlotte Holm Billund på 2620 4342.
Lyder stillingen som noget for dig?
Send os dit CV og en motiveret ansøgning via "Ansøg nu" senest den 11. oktober 2024. Samtaler afholdes i uge 43 og 44.
Læs mere om Danish Quantum Community på www.dqc.dk
Læs mere om IT-Branchen på www.itb.dk
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.