The job Viborg Kommune søger ny Direktør for Teknik og Miljø has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Som direktør i Viborg Kommune skal du kunne udøve synlig og tydelig ledelse, og du skal gå forrest og optræde med autoritet og overbevisning både indadtil og udadtil. Stillingen tilbyder en unik mulighed for at sætte et markant aftryk på udviklingen i Viborg Kommune, og du vil blive involveret i aktiviteter og projekter, som alle er med til  at skabe  kommunens udtryk og de rammer, som borgere, erhvervsliv, foreninger og kommunes medarbejdere færdes i. Er du blevet nysgerrig? Så kig med her …

Du får det overordnede faglige og driftsmæssige ansvar for at lede et stort og komplekst område præget af engagerede medarbejdere med mange forskellige fagligheder og virkeligheder.

Der er gang i en masse store projekter i Viborg Kommune, ikke mindst på teknik- og miljøområdet. Eksempelvis hele den grønne omstilling i Danmarks geografisk næststørste kommune, hvor  både VE-projekter, håndtering af vådområder, men også udmøntningen af den grønne trepartaftale kommer til at fylde. Der skal bygges et helt nyt lukket fængsel, der kommer en ny motorvej og midtbyen i Viborg skal planlægges og udvikles i samklang med blandt andet projektet omkring Domkirke-kvarteret.

Sammenhængsmodellen, der har betydet et omfattende tværgående samarbejde med fokus på sammenhæng for borgerne og forenkling og fokusering af den politiske styring, har gennem mere end en valgperiode gjort en stor forskel i Viborg Kommune og været en inspirationskilde for andre kommuner.

Som direktør varetager du de ledelsesopgaver, der følger med jobbet som øverste ansvarlige leder af området, i form af strategisk ledelse, faglig ledelse, personale­ledelse, administrativ og økonomisk ledelse samt ikke mindst samarbejde og koordinering med det politiske niveau, herunder betjening af to politiske udvalg.

Du har solid ledelseserfaring, fingeren på pulsen og politisk tæft. Du er en mester i på retningssættende vis at udvikle og præge kulturen i en stor organisation.
 
Du kan læse mere om jobbet her. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte kommunaldirektør Lasse Jacobsen, Viborg Kommune, på tlf. 5158 4878 eller laj@viborg.dk eller partner i Genitor Christian Roslev på tlf. 2520 1505 eller chro@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 10. november 2024.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.