The job Studentermedhjælper til udviklingsteamet i Research has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

I Jyske Banks analyseafdeling i Capital Markets i Silkeborg søger vi en dygtig studerende til et spændende job som udviklingsassistent.

Du vil komme til at indgå i vores udviklingsteam, som består af 5 assistenter (studerende). Du vil indgå i det daglige arbejde omkring udvikling af løsninger til hele afdelingen, og du vil dermed have en bred berøringsflade til de finansielle markeder. Opgaverne kan blandt andet være:

  • Udvikle værktøjer og løsninger i R til understøttelse af de daglige arbejdsopgaver og beslutningsprocesser
  • Være med til at optimere vores nuværende løsninger på tværs af afdelingen, heriblandt optimering af dataprocesser
  • Assistere med opgaver i Excel, Word og Powerpoint
  • Skrive og vedligeholde VBA-kode og samtidig hjælpe med omskrivning til R
  • Bistå med analysearbejde.

I løsningen af opgaverne vil du arbejde med økonomisk og finansiel teori i praksis, og du vil få et stort kendskab til de finansielle markeder. Du vil derigennem få en faglig relevant erfaring, der vil gøre dig rustet til en karriere inden for den økonomiske og finansielle verden. Samtidig vil du opnå færdigheder inden for programmering og dataanalyse.

Afdelingen

I Research i Capital Markets har vi ansvaret for løbende at levere kundevendt analyse og rådgivning af høj kvalitet på alt, hvad der rører sig på de finansielle markeder. Vi udarbejder bankens anbefalinger på finansielle instrumenter og markeder og danner bankens makroøkonomiske holdninger.

Vi er 22 analytikere, 1 graduate og 17 assistenter i Research fordelt på en række teams, der analyserer alt fra aktier, renter og valuta til obligationer og råvarer. Det daglige arbejde i Capital Markets er uformelt, og du vil opleve perioder med høj intensitet.

Du bliver en del af et engageret miljø med stor professionalisme og effektivitet, hvor der er fokus på mål og resultater, så vi kan gøre en forskel.

Arbejdsomfanget for en assistent er 15 timer om ugen fordelt på to dage.

Din profil

Vi forventer, at du:

  • Har min. to år tilbage af en relevant uddannelse indenfor fx matematik, datavidenskab eller økonomi
  • Er fagligt dygtig
  • Er interesseret i de finansielle markeder
  • Tager ansvar, arbejder selvstændigt og har sans for detaljen i din arbejdsform
  • Er initiativrig og tør tænke anderledes
  • Ideelt kan programmere i R
  • Ideelt har solidt kendskab til Excel, herunder VBA.

Ansøgning

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Lyder jobbet som noget for dig, så send os dit CV og ansøgning (inkl. karakterer og evt. andre relevante bilag) snarest muligt.

Ansøgningsfristen er d. 21. juni 2024. Der indkaldes til samtaler løbende. 

HR Partner Anni Bech Kristoffersen vil tage sig af din ansøgning.

Mere information

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Kvantitativ analytiker, Fie Sønderby Nagulrum på mail: fch@jyskebank.dk eller på tlf. 89897169.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set jobbet på Jobfinder.