Kickstat din karriere ved at udvikle kreative teknologiske løsninger for Danmarks største brands

Nørgård Mikkelsen søger en engageret og nysgerrig studentermedhjælper til vores digitale afdeling, der ønsker at kaste sig ud i arbejdslivet under studiet. Vi håber, at du brænder for at arbejde med data og AI-teknologi til at skabe kreativ kommunikation og marketing. Måske læser du Datalogi? Data Science? Eller er ved at uddanne dig til ingeniør inden for innovation, business eller software? Det kan også bare være, at du brænder helt vildt for at lave kreative løsninger ved brug af ny teknologi. Under alle omstændigheder, håber vi på, at du også synes, at kommunikation og kreativitet er spændende. For så er det måske dig, vi leder efter.

 

Opgaver

  • Anvende data og AI-teknologi til at udvikle og optimere kreative kampagner
  • Bidrage til analyse og fortolkning af data for at forbedre kampagners effektivitet
  • Arbejde med digitale værktøjer og services til at skabe ny og overraskende kommunikation
  • Omsætte store datamængder til interaktive visualiseringer

 

Profil

Vi forventer ikke, at du kan det hele eller har masser af erfaring, men vi søger en person med:

  • Gåpåmod, ambition og nysgerrighed
  • En faglig ballast inden for data, programmering eller AI
  • Interesse for kommunikation og kreativitet
  • Villighed til at lære og udvikle sig på en dynamisk og støttende arbejdsplads

 

Vi tilbyder

I et reklame- og mediebureau som Nørgård Mikkelsen er der aldrig to dage, der er ens. Du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor du både kan arbejde med hurtige løsninger og langsigtede strategier. Det er en fantastisk mulighed for at udforske forskellige typer opgaver og blive skarpere på, hvad du vil arbejde med i fremtiden.

 

Mentorstøtte og udvikling

Du vil arbejde tæt sammen med vores digital direktør & partner, Jeppe Hamming, som vil være din mentor og hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder. Denne tætte relation sikrer, at du får løbende sparring og feedback, så du kan få mest muligt ud af din tid hos os.

 

Praktiske informationer

Stillingen er placeret i Odense, og vi ser gerne, at du kan starte snarest muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jeppe Hamming på jeppe@nmic.dk eller tlf. 71 990 920.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende!

 

Om os

Nørgård Mikkelsen er et reklame- og mediebureau med kontorer i København og Odense. Vores kunder er blandt de største og mest kendte virksomheder i Danmark og Norden. Vi løser alle former for reklame- og kommunikationsopgaver – fra store branduniverser til emballageopgaver; fra det strategiske kommunikationsoplæg til det lille Facebook-post. Men altid med et grundigt indsigts- og analysearbejde at stå på. Vi bygger vores hverdag omkring en stærk vi-kultur, hvor vi bakker hinanden op, går hele vejen som hold og har det sjovt undervejs.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.