Er du en ambitiøs økonomistuderende med flair for dataanalyse og Power BI? Så har du muligheden for at arbejde med en bred vifte af udfordrende opgaver i Aarsleff Rails økonomifunktion.

OM STILLINGEN:

Vi søger en engageret studentermedhjælper til vores økonomiafdeling i Viby. Du vil blive involveret i alt fra indsamling og rensning af data til udvikling af brugerflader i Power BI.

Stillingen byder på en dynamisk blanding af opgaver, herunder

  • Dataindsamling: Det kan omfatte at hente data fra interne systemer, eksterne databaser, surveys, eller andre kilder, afhængigt af hvad der er relevant for den enkelte opgave.
  • Dataforberedelse: Dette kan omfatte at rense og formatere data, identificere og korrigere eventuelle fejl eller inkonsistenser, samt omstrukturere data, så det passer bedre til det specifikke analyseformål.
  • Datapræsentation: Dette kan omfatte at oprette visuelle repræsentationer af data, såsom grafer, diagrammer eller dashboards, der hjælper med at visualisere trends, mønstre eller sammenhænge i dataene.
  • Ad-hoc-support til forretningen.

Du får med andre ord rig mulighed for at anvende din teoretiske viden fra studiet i praksis.

KVALIFIKATIONER:

  • Du er i gang med en HA-uddannelse og planlægger at læse en kandidat efter sommeren.
  • Det er en fordel men ikke et krav hvis du skal læse Cand.merc.BI eller tilsvarende.
  • Du evner at håndtere store datamængder.
  • Du har et digitalt mindset og interesse for dataanalyse.
  • Du motiveres af at lære og udvikle dig fagligt.
  • Du evne at arbejde selvstændigt og struktureret.

Erfaring med Power Platformen er en fordel, men ikke påkrævet.

OM AARSLEFF RAIL:

Aarsleff Rail er en førende virksomhed inden for jernbaneinfrastruktur. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvor sjov og faglig kvalitet går hånd i hånd. Du vil blive en del af et engageret team med en stærk holdånd og støtte fra dygtige kolleger.

ANSØGNING:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mark Henriksen på mobil 26377796 eller på mail marhen@aarsleffrail.com.

Send din ansøgning ved at klikke på "Søg stillingen". Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi ser frem til at høre fra dig!